At klippe i papir


Af Sonia Brandes

Som barn på Ærø klippede jeg gækkebreve. Jeg var del af et samfund, hvor årstiderne og årets fester var af vital betydning (det var inden fjernsynets tid). Dem glædede vi os til. De var med til at gøre livet værd at leve. Vi havde så få oplevelser, at de få, der var, strålede og funklede så meget desto mere. Af alle tider på året holdt jeg mest af tiden op til påske, fordi der skulle man lave gækkebreve. Den magi, der var i at folde papir sammen og klippe mønstre, som gentog sig når man åbnede, var ubeskrivelig. Gækkebrevene satte mig i gang med at udøve den folkekunst, som papirklipperiet er, og teknikken havde jeg en sådan kærlighed til, at da jeg senere skulle blive udøvende billedkunstner, blev papirklippet min udtryksform.

I folkekunsten var det som regel sådan, at man tog et stykke papir, foldede det en eller flere gange, klippede gennem de mange lag, åbnede det, og så havde man klippet noget ud, som gentog sig, var symmetrisk. Denne symmetri og gentagelse danner en mønstervirkning, som især har fascineret mig ved papirklippet. Mønstre har en igangsættende virkning på fantasien.Man kan fabulere over et mønster, begynde i den ene ende af motivet og løbe hele mønsteret igennem og komme tilbage til udgangspunktet, eller man kan vælge sig et vilkårligt sted midt i og bevæge sig ud derfra.Da klippet er som en arabesk, der bider sig selv i halen, kan bevægelsen foretages i det uendelige; man bliver aldrig bremset, alt står åbent. Dette er for mig mønsterets styrke. Det lukker ikke af for tanken; men man kan selv føje et indhold til.

Mine papirklip er et sammenhængende hele, som man kan holde i hver sit hjørne. Dette kræver, at der er nogle punkter og strenge til at holde sammen på det netværk, papirklippet danner, og disse punkter og strenge bliver det til en udfordring at bruge i sit billedudtryk. De samme punkter og strenge er også med til at danne det arabeskagtige mønster. Foldeteknikken undlader jeg af og til at benytte; det kommer an på værkets karakter, om denne kommer i brug eller ej.
I Frankrig kaldte man det at klippe i papir for ” L´Art des Pauvres ” ( de fattiges kunstart), fordi man, hvis man havde en saks, kunne klippe i, hvad man måtte have ved hånden, f. eks. Indpakningspapir, tapet, avispapir etc. Der har jeg flyttet mig fra folkekunsten, idet jeg anvender syrefrit papir, lysægte farver og meget kostbare sakse. Men ellers føler jeg stadig slægtskab med min barndoms gækkebreve. Således har jeg år efter år arbejdet med, videreudviklet og forsøgt at give mit udtryk til den folkekunst, jeg begyndte på som barn.





Bogen kan forhåndsbestilles