Portrætter af en dronning

dronningebogen.jpg
Vejl. udsalgspris: kr. 150,-
ISBN: 978-87-92750-01-3
greendot.png På lager - bestil

Resumé

Dronning Margrethe II i portrætkunsten 1972-2012. I forbindelse med Hendes Majestæt Dronning Margrehte den II’s 40 års jubilæum i 2012 har forlaget i samarbejde kunst­historiker Thyge Christian Fønss udgivet en kunstbog med 32 portrætter.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Om bogen

Dronning Margrethe II er den danske regent, der er blevet portrætteret af flest kunstnere, og i modsætning til sine forgængere har hun altid omfattet portrætkunsten og dens udøvere med stor interesse og deltagelse. I 1972 blev portrætkunsten betragtet som anakronistisk og ude af trit med avantgarden. Dronning Margrethe II støttede fra begyndelsen nye og eksperimenterende portrætkunstnere, og i dag 40 år efter er hun blevet malet af internationale kunstnere som Pietro Annigoni og Andy Warhol og af danske kunstnere som Niels Strøbek, Preben Hornung og Thomas Kluge – kunstnere hvis karriere hendes opmærksomhed i flere tilfælde har været med til at sparke i gang. Indtil videre har over 100 personer bidraget med oplysninger til bogen – kunstnerne og deres pårørende, den kongelige familie, portrætternes bestillere og ejermænd samt andre eksperter der har viden om de enkelte værkers tilblivelseshistorie. 
Dronning Margrethe II er en eksperimenterende model, der gerne giver plads for nye talenter, når der skal males et officielt portræt og i modsætning til de fleste andre i hendes position lader hun kunstnerne udfolde sig som de vil uden indblanding. Denne bog gennemgår 40 års kongeligt portrætmaleri i Danmark under en monark, der både er kunsternisk begavet selv og yderst tolerant og samarbejdsvillig over for andre, der er bestilt til at afbilde hende. Dronning Margrethe har også til dette projekt stillet sin viden og interesse til rådighed, hvilket har været af vital betydning for den snart 5 år lange reseach.
Bogen ”Portræt af en dronning – Margrethe den II i portrætkunsten 1972-2012” af Thyge Christian Fønss er en helbindsbog, format: 23 × 33 cm, 288 sider, som udkom 15. oktober 2011 på dansk. Bogen gennemgår kronologisk malerierne og indeholder skitser og arbejdssituationer fra tilblivelsen.