En dråbe faldt … Elvira Madigan

Front_Madigan_b3.jpg
Vejl. udsalgspris: kr. 175,-
ISBN: 978-87-92750-23-5
greendot.png På lager - bestil

Resumé

År 2017 er 150-året for Elvira Madigans fødsel. Hendes alt for korte liv og især omstændighederne omkring hendes død har gjort hende til en nærmest sagnomspunden figur. Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre er en ganske berømt og på sin vis bemærkelsesværdig fortælling. De brød med samtidens normer, for at få lov til at udfolde deres kærlighed til hinanden – og måtte sande de fatale konsekvenser heraf.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Om bogen

Sådan går den klassiske fortælling, der præsenteres som en slags virkelig spejling af den historie, vi kender fra mange af verdenslitteraturens klassikere. Som Helene og Paris, Romeo og Julie eller Heathcliff og Catherine, er Sixten og Elvira blevet et billede på den tidsløse, ulykkelige og fatale kærlighed. Genfortællingen finder denne gang sted i 1800-tallets Skandinavien i stedet for 1500-tallets Verona.
Virkeligheden lever dog i dette tilfælde ikke op til skønlitteraturen. Den historie, der er blevet filmatiseret, beskrevet og populariseret gennem mere end 100 år, viser sig nu gennem grundigt kilde- og researcharbejde af Klas Grönqvist at være en anden. I ’En Droppe Föll’ tegner han nemlig et andet, mere dystert billede end det vi hidtil har fået fortalt. For Grönqvist er der ikke tale om nogen ’AArhundredets Kjerlighedshistorie’. Han sætter i stedet fokus på Elviras liv, og hendes forhold til den brutale og dominerende Sparre. Med en respekt for menneskene bag myten, og med et ønske om at fortælle den sande og fuldendte historie, gør Grönqvist op med den gængse folkefortælling om ulykkelig kærlighed, og viser en anden, mere barsk fortælling. Her præsenteres vi for en psykisk ustabil Sixten Sparre, der ville have hævn på samtiden, og som tog Elvira Madigan med i faldet. Dette gør ikke historien mindre spændende – snarere tværtimod. I disse tider, hvor ’stalking er en forbrydelse’-kampagner pryder busreklamerne, er Grönqvists bog et aktuelt og fornyende opgør med myten om parret.


Dansk bearbejdning af "En droppe föll …" af Klas Grönqvist fra 2013. 156 sider, helbindsbog (24x27,5 cm) rigt illustreret med kendte og ukendte billeder. Slægtstavler, Elviras rejser og optrædener.