Marmoreret glas fra Fyens Glasværk

FynskGlas.jpg
Vejl. udsalgspris: kr. 298,-
ISBN: 978-87-92750-22-8
reddot.png Udsolgt

Resumé

Fyens Glasværk skiller sig på flere punkter ud fra de andre danske glasværker, der omkring år 1900 producerede glas til det danske marked. Værket var det første glasværk herhjemme, der specialiserede sig. Der blev fremstillet et meget stort antal produkter til belysning, som man havde en væsentlig produktion af i mange år. Hvad der var nok så vigtigt var, at glasværket som det første danske glasværk ansatte kunstnere til at skabe en produktion, der i et vist omfang kunne måle sig med den produktion af kunstglas, der på daværende tidspunkt fremstilledes rundt om i Europa.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Om bogen

Fyens Glasværk A/S blev etableret i 1899 på ruinerne af Odense Glasværk. Initiativtageren til det nye selskab var konsul F. L. Hey. I 1887 var Hey indtrådt i bestyrelsen for Odense Glasværk A/S, der på dette tidspunkt havde store vanskeligheder.
Helt fra glasværkets start i 1874 havde bestyrelsen truffet en række uheldige beslutninger. Man valgte at ansætte C. Christensen som hytte­mester. Han havde i mange år været hyttemester på glasværket i Flensborg, og bestyrelsen mente, at den erfaring, Christensen havde fra sit arbejde i Flensborg, var nødvendig ved etableringen af et nyt glasværk. Det var tanken, at hyttemesteren skulle være med i planlægningen af det nye glasværk og være med til at bestemme hvilken ovntype der skulle bruges i det nye glasværk. Det viste sig at være katastrofalt, da man producerede hvidglas til en marked hvor der allerede var en overproduktion. Det endte i en priskrig, hvor Odense Glasværk tabte. Senere eksperimenterede man i rigt omfang ved at være et af de første glasværker, der inviterede kunstnere til at komme og arbejde på værket.

Marmoreret glas fra Fyens Glasværk og andre special produktioner omkring år 1900, rigt illustreret helbindsbog, 176 sider, Udkommet medio november i forbindelse med en udstilling i Odense.