Scrapbog fra Restaurant Rudolf Mathis i Kerteminde

scrapbog.jpg
Vejl. udsalgspris: kr. 149,-
ISBN: 978-87-992835-6-9
greendot.png På lager - bestil

Resumé

Billeder og avisudklip fra de sidste 25 år, krydret med små og store begivenheder fra omverdenen sammen med 25 af de bedste retter. Retterne udgør jubilæumsmenuen i maj 2010.

Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Om bogen

Restaurant Rudolf Mathis i 25 år

Man siger, at tiden iler, tiden flyver af sted. Somme tider føler man, at tiden nærmest står stille. Men begivenheder, store eller små, i det fjerne eller i det helt nære, kan erindre os om, at tiden går. Restaurant Rudolf Mathis har nu været i Kerteminde siden 1985. 25 spændende og gode år. Da jeg som „kertemindedreng“ gerne ville tilbage til byen for at åbne en restaurant, ønskede jeg, at det skulle være på netop det sted, hvor mine oldefædre, Rudolf og Mathias, havde arbejdet med fisk – lige ved havnemolen – i hjertet af Kerteminde.

Man siger, at al begyndelse er svær. Det begyndte også med sværdslag og uendeligt mange møder. Men vi kom godt i gang. Sidenhen har restauranten haft rigtig mange gæster. Vi har altid haft som mål, at de alle skulle få en særlig oplevelse af maden, af vinen og af stedet.

Restaurantens historie har jeg samlet i form af nogle udklip og små noter om dette og hint. Med denne scrapbog fuld af minder samt opskrifter på 25 retter fra de forgangne år, vil jeg gerne sammen med Ursula, personalet og restaurantens gæster fejre vores 25 år.

Puk Lyskjær Larsen

Begivenheder

Hvem husker ikke tydeligt skelsættende begivenheder som - da Kolds Savværk i Kerteminde skulle jævnes med jorden, et intercitytog afspores ved Sorø og TV2 havde premiere, men hvornår var det nu. Tit overraskes man af hvor hurtigt tiden alligevel går.

Nye ord

edb-virus, kopimedicin, kanindræberkursus, jetski, anabol steroid, kreativ bogføring – nye ord i 1988.