Nordiske Dronninger - skæbner fra den europæiske historie

Front_Nordiske500.jpg
Vejl. udsalgspris: kr. 249,-
ISBN: 978-87-92750-31-0
greendot.png På lager - bestil

Ti nordiske og utrolige skæbner fortalt af Frankrigs tidligere ambassadør (1995-98) i Danmark Jacques-Alain de Sédouy fra 1200-tallet til i dag. Nordiske dronninger hvoraf fem danske, tre svenske, en russisk og en belgisk – de sidste to henholdsvis dansk og svensk af fødsel. Fælles for dem var, at de fra fødslen var brikker i et større europæisk politisk puslespil om magt og alliancer. Prinsesser var typisk brikker i magtpolitiske spil og kabaler, når de blev bortgiftet til politiske venner eller fjender i forsøg på at sikre stabile forhold.

Om bogen

Få af disse dronningerne fik et lykkeligt endsige langt liv. Vi kender alle
Caroline Mathildes triste skæbne på den danske trone, men Ingeborg - datter af Valdemar den Store og søster til Valdemar Sejr - fik heller ikke noget let ægteskab med den franske konge Filip 2. August, som hun efter et års forhandlinger blev gift med i 1193. Allerede på bryllupsnatten gik det galt og hun måtte henslæbe 20 år i husarrest. Dog kæmpede hun stædigt for at bevare sin status som Frankrigs dronning.

Farverig blev dronning Kristina af Sverige skæbne også. Hun abdicerede fra tronen i 1654 og rejste til Rom for at blive katolik - dog forsøgte hun uden held at blive kåret som dronning af Napoli, Polen og igen som dronning af Sverige inden hun døde i Rom i 1689. Svensk dronning blev tilgengæld i mod sine ønsker Désiree gift med Bernadotte i 1818. Hun stammede fra Marseille og havde en fortid som Napoleons elskerinde og var sydeuropæer i sjæl og sind.

Dronning Margrethe 2. og H.K.H. Prins Henrik kendte Jacques-Alain de Sédouy tilbage i 60’ernes London. Margrethe 2. er portrætteret som den sidste i bogen hvor forfatteren træder mere personligt frem og beretter som sit møde med dronningen.

Jacques-Alain de Sédouy er en ligefrem fortæller, der elegant og med et knivskarpt blik tegner de ti skæbner. Birte Zeuthen - en personlig ven - har oversat bogen til dansk. Den udkom i 1999 under titlen “Reines du nord” på forlaget Perrin.

Kort om personerne bag bogen:

Forfatter
Ambassadør, historiker og statsråd Jacques-Alain de Sédouy (1935-2018) har udgivet en lang række værker især om Europas politiske historie. Blandt disse kan nævnes værkerne om Wienerkongressen Le Congrès de Vienne (2003), om Europa fra 1814 til 1914 Le concert européen, aux origines de l'Europe (2009) og om Versaillestraktaten Ils ont refait le monde 1919-1920 (2017). Jacques-Alain de Sédouy var ambassadør i Jordan, Mexico, ved OECD og fra 1995 til 1998 i Danmark.
Efter sit ophold i Danmark fra 1995 til 1998 udgav han i 1999 bogen om de 10 nordiske dronninger Reines du nord, som nu foreligger i dansk oversættelse.

Oversætter
Birte Zeuthen (1946) cand. mag. i historie og fransk fra Københavns Universitet. Ridder af De Akademiske Palmer samt officer af den franske fortjenstorden.
Tidligere lektor ved Nørre Gymnasium, vicerektor ved Prins Henriks Skole, det franske gymnasium i København, og pædagogisk leder på Sankt Petri Skole, det tyske gymnasium i København. Tilknyttet den franske ambassade som dansklærer for de franske ambassadører og det diplomatiske personale samt historisk guide i Det Thottske Palæ.
Hun var medarbejder på det franske kulturinstituts tidsskrift Tempo. Medforfatter på en bog om Det Thottske Palæ i 2015. Medarrangør af ambassadens udstilling Det Thottske Palæ i centrum for dansk-franske diplomatiske forbindelser. Arbejder p.t. på et projekt om Det Thottske Palæ under anden verdenskrig.

Billedredaktør
Thyge Christian Fønss-Lundberg (1978) cand. mag. i kunsthistorie fra Århus Universitet. Han har udgivet flere bøger inden for portrætkunsten. Han har desuden skrevet om flere kunstnere – som Mikael Melbye, Thomas Kluge, Lars Physant samt Prins Henriks kunstneriske univers. Fønss-Lundberg har desuden kurateret flere udstillinger om emnet, herunder En dronning og hendes familie på Trapholt i 2012, ligesom han er efterspurgt af medierne som ekspert ved afsløringer af officielle portrætter.