Gamle græske guder
De græske guders univers er rigt på farverige figurer, drabelige historier og eventyrlige fortællinger.
I Gamle Græske Guder kan børn læse historierne om Zeus, Herkules, Afrodite og alle de andre, der udgjorde mytologien i antikkens Grækenland.
Let og muntert fortalt kan børn i alle aldre her få en overskuelig fortælling om de græske guder, som lærer dem om historie og religion på en sjov måde.
udkommer i løbet af 2026
Nordens kirkefyrste
Magtspillet om Danmarks historie
Ærkebiskop Eskil af Lund var kendt og dybt respekteret i kirkelige kredse i hele Vesteuropa, inklusive Vatikanstaten, og havde en uhyre stor betydning for, hvad der skete i Danmark i de fyrre år, han sad i sit embede i Lund.
Men han er svær at få øje i den Danmarkshistorie, vi almindeligvis stifter bekendtskab med.
Nøglepersonerne i Nordens kirkefyrste er fire magtmennesker: Eskil, Valdemar, Absalon Hvide og Esbern Snare.
Alle fire store personligheder, der har haft stor betydning for Danmark i tidlig middelalder.
Absalon Hvide er den bedst kendte af de fire mænd.
Som ærkebiskop lyser han i guld op på Københavns Rådhus, hvorfra borgerne styrer deres by, og en statue af ham som den vældige og succesrige korsridder står foran Christiansborg, hvorfra Danmark styres.
Absalon Hvide har helt bevidst arbejdet på at skabe kendskab til sig selv, til sin slægt og sin fosterbror Valdemar, og det er lykkedes ham.
Saxo Grammaticus blev ansat af Absalon Hvide til at skrive Danmarkshistorien, Gesta Danorum, på dansk: Danskernes bedrifter. Indholdsmæssigt spænder den vældige bog fra ca. 800 frem til 1185.
Saxo har påbegyndt arbejdet med research i løbet af 1170’erne og arbejdede med en omfattende research og skrivning, før det enorme væk udkom i 1203. Det er derfor sandsynligt, at Eskil har kendt til projektets begyndelse.
En stor del af bogen handler om Absalon Hvides egen nutid. Valdemar, Esbern Snare og især han selv er centrum i fortællingen – og berømmes for klogskab, styrke og for at være retfærdigt tænkende og handlende.
Vigtige begivenheder skildres, så trekløveret fremstår som lysende eksempler for alle.
Eskil må som ærkebiskop nødvendigvis være med i en Danmarkshistorie, men beskrivelsen af ham yder ham slet ikke retfærdighed.
Flere af skildringerne i Gesta Danorum bør gennemgås med kritiske øjne.
To eksempler på dette er beretningerne om Blodgildet i august 1157 og Eskils abdikation i februar 1177.
Gesta Danorum illustrerer til fulde ordsproget: Sejrherren bestemmer historien.
Absalon Hvide var uden for enhver tvivl en meget betydningsfuld mand i Danmarkshistorien.
Måske er det værd også at se på ham som en mester i kunsten at markedsføre sig selv?