De kongelige Hertugdømmer
Slesvig og Holstens position i forhold til det danske kongerige er både lang og kompliceret. Den korte version er hurtigt overstået ved at citere et kendt udsagn fra Henry John Temple (1784-1865), den tidligere britiske premierminister: “Kun tre personer har nogensinde forstået hele Slesvig-Holsten affæren; prinsgemalen, som er død, en tysk professor, som er blevet skør, og mig, som har glemt alt om det.”
En hjørnesten i den lange historie der rækker tilbage til Christian 1. af Oldenborg. På samme tid, hvor kilderne nævner Det Danske Skydekompagni.
Mægtige slesvig-holstenske stormænd har gennem historien været årsag til et langt og kompliceret forhold til det danske kongerige. I 1448 stod Danmark uden konge og man valgte på anbefaling af hertug Adolf af Holsten hans slægtning fra Oldenborg som kong Christian 1. Christian blev desuden i 1460 lensherre i Slesvig og Holsten med et løfte om, at de to områder skulle være “evig udelt sammen”. Løftet gav senere den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck et påskud til at angribe Danmark, da Slesvig i 1863 med Novemberforfatningen blev forsøgt indlemmet i det danske rige. Efter krigen i 1864 mistede Danmark de to hertugdømmer. Med Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig kom den nordlige del af Slesvig ved afstemning tilbage til Danmark i 1920. Selvom regionen ikke var en del af Danmark, men hørte under kronen som hertugdømmer, kom mange mænd herfra, som gjorde karriere i Danmark og satte deres præg på landets udvikling. Flere af disse blev ligeledes skydebrødre i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.
Forfatter
Jesper Gram Andersen
Udgivelsesdato
2020 i anledning af 100-året for Genforeningen
Sider
282
ISBN
978-87-92750-32-7
