Som en dansk Romeo og Julie er Sixten og Elvira blevet et billede på den tidsløse, ulykkelige og fatale kærlighed. Genfortællingen finder denne gang sted i 1800-tallets Skandinavien i stedet for 1500-tallets Verona. Virkeligheden lever dog i dette tilfælde ikke op til skønlitteraturen. Den historie der er blevet filmatiseret, beskrevet og populariseret gennem mere end 100 år, udfordres af historikere og tidsånden. I ’En Dråbe Faldt’ tegner Klas Grönqvist et modbillede, der viser en noget mørkere historie end den vi har været vant til.
Bogen sætter fokus på Elvira Madigans liv, og hendes forhold til den brutale Sparre. Med en respekt for menneskene bag myten, og med et ønske om at fortælle den sande og fuldendte historie, gøres der op med den gængse folkefortælling om ulykkelig kærlighed, og viser en anden, mere barsk fortælling. Her præsenteres vi for en psykisk ustabil Sixten Sparre, der ville have hævn på samtiden, og som tog Elvira Madigan med sig i faldet. Dette gør ikke historien mindre spændende – snarere tværtimod. I en tid, hvor stalking og MeToo, er der brug for et opgør med myten om parret.
Dansk udgave af bogen "En droppe föll …" af Klas Grönqvist fra 2013. Helbindsbog, rigt illustreret med kendte og ukendte billeder, slægtstavler, samt Elviras rejser og optrædener.
Forfatter
Klas Grönqvist
Udgivelsesdato
2017
Oversættelse
Morten Hammeken
Sider
200
ISBN
978-87-92750-23-5