Fyens Glasværk A/S blev etableret i 1899 på ruinerne af Odense Glasværk. Initiativtageren til det nye selskab var konsul F. L. Hey. I 1887 var Hey indtrådt i bestyrelsen for Odense Glasværk A/S, der på dette tidspunkt havde store vanskeligheder. Helt fra glasværkets start i 1874 havde bestyrelsen truffet en række uheldige beslutninger. Man valgte at ansætte C. Christensen som hyttemester. Han havde i mange år været hyttemester på glasværket i Flensborg, og bestyrelsen mente, at den erfaring, Christensen havde fra sit arbejde i Flensborg, var nødvendig ved etableringen af et nyt glasværk. Det var tanken, at hyttemesteren skulle være med i planlægningen af det nye glasværk og være med til at bestemme, hvilken ovntype der skulle bruges i det nye glasværk. Det viste sig at være katastrofalt, da man producerede hvidglas til en marked hvor der allerede var en overproduktion. Det endte i en priskrig, hvor Odense Glasværk tabte.
Senere eksperimenterede man i rigt omfang ved at være et af de første glasværker, der inviterede kunstnere til at komme og arbejde på værket. Marmoreret glas fra Fyens Glasværk og andre specialproduktioner omkring år 1900,. Rigt illustreret helbindsbog. Bogen blev udgivet i forbindelse med en udstilling i Odense.
Forfatter
Niels Andersen
Udgivelsesdato
2018
Sider
176
ISBN
978-87-92750-22-8